SE og Mayday Invest går sammen om at skabe vækst og udvikling i Sønderjylland

Energi- og teleselskabet SE er trådt ind som partner og investor i Mayday Invest, der har til formål at skabe erhvervsudvikling og vækst i Sønderjylland især. Med SE om bord vil Mayday Invest investere yderligere i regionen, og målet er at skabe nye arbejdspladser og succesrige virksomheder.

SESE har investeret midler fra sin Regionale udviklingsfond. Formålet er at understøtte Maydays bestræbelser på at skabe erhvervsudvikling og vækst – med særligt fokus på Sønderjylland.

”I SE er vi meget ambitiøse, og vi har eksempelvis lovet at rulle lynhurtigt fibernet ud til hele Syd- og Sønderjylland inden 2016. I Mayday Invest har vi fundet en partner med stærke lokale rødder, som deler vores visioner og samtidig fremstår som kompetente til at skabe vækst i Sønderjylland. Bag selskabet står erfarne erhvervsfolk, som har specialiseret sig i opkøb af virksomheder med stort vækstpotentiale inden for distribution og salg, og som selv har haft fingrene helt nede i investeringsprojekterne. Den tilgang kan vi godt lide,” siger SE koncerndirektør Lars Andreasen.

Mayday Invest har tidligere hovedsageligt fokuseret på nyopstartede virksomheder med et markant vækstpotentiale. Nu vil selskabet også investere i større etablerede virksomheder, der har brug for værdifuld erfaring for at skabe vækst. Den nye målgruppe er lokale virksomheder med en omsætning på  10-50 millioner kroner, som først skal hjælpes med at vinde hjemmemarkederne, og så siden tage springet videre ud på det internationale marked.

”I SE har vi en vision om at understøtte udviklingen i vores region. I de seneste 10 år har SE investeret op imod 8 mia. kr. i vores syd- og sønderjyske region. SE’s holdning er klar: Hvis ikke vi skulle foretage de investeringer til gavn for regionen, hvem skulle så? I SE findes midlerne til at understøtte og styrke regionens konkurrenceevne – vel og mærke midler, som kan arbejde langsigtet og tålmodigt for regionens bedste,” siger Lars Andreasen.

Om SE

SE er et af Danmarks største energi- og teleselskaber og er, som et moderne andelsselskab, kendt for at tænke i nye baner. SE har i dag rullet fiberbredbånd ud til 200.000 ud af 300.000 husstande og virksomheder i Syd- og Sønderjylland, og leverer herigennem lynhurtigt internet, samt tv og telefoni. Senest har SE købt Danmarks næststørste leverandør af kabel-tv, Stofa, af den svenske kapitalfond Ratos, for 1,9 mia. kr.

SE er derudover dybt involveret i arbejdet med at skabe fremtidens energisystem med bl.a. investering i landbaserede vindmøller og energieffektivisering af store danske virksomheder.

Om Mayday Invest

Mayday Invest A/S er en investeringsvirksomhed, som fokuserer på start-ups samt små og mellemstore  virksomheder med markant internationalt vækst- og udviklingspotentiale. Bag partnerkredsen står en række erhvervsfolk med erfaring fra ledende stillinger indenfor store virksomheder som Lego, Mars, Lindt, ECCO, Camel, Rema 1000 og Dagrofa. En række af aktionærerne går proaktivt ind i nye investeringer med direkte involvering i både selskabets drift og bestyrelse. Mayday Invest blev etableret i 2008 af Steen F. Pedersen og Michael Møller.

0 Ignorer svar

Skriv en kommentar

Deltag i diskussionen.
Byd ind med din kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CAPTCHA Image

Reload Image